Du krydser familiens fødselsdage af, smider 40 kr. på disken og krydser fingre – og pludselig sidder du og nipper kølige drinks ved poolen i en millionvilla.

Selvom der er større risiko for at blive ramt af lynet, så drømmer vi alle om at ramme den helt store gevinst i lotto.

For nogle går drømmen i opfyldelse, og hvor heldige har de så været? Vi har set nærmere på chancen for at vinde i nogle af de største lotterier:

odds lightning

  • EuroMillions: Ram fem tal plus to lykkenumre: 1 til 116 millioner
  • MegaMillions: Ram fem tal: 1 til 18,5 millioner
  • Bliv ramt af lynet: 1 til 3.000
  • Kom til skade på toilettet: 1 til 10.000
  • Bliv dræbt af en haj: 1 til 3,7 millioner

 

Du har altså større risiko for at komme i klemme i toiletbrættet eller blive ædt af en haj, end du har for at vinde den helt store gevinst, men det lykkedes trods alt for Ed Nabors – vinderen af en af historiens største lottogevinster.

ed nabors lottery winner

“Eddie” Nabors viser en pude broderet med ordene “Gone Fishing”, mens hans søster og svoger holder checken på $116.557.083.

Nabors, en lastbilchauffør fra Georgia, var en glad mand, efter han havde købt én af de to vinderkuponer til den største lottogevinst i USA’s historie. 7. marts 2007 ændrede hans liv sig for altid, da han vandt halvdelen af MegaMillions-jackpotten på $390 millioner (ca. 2,35 mia. dkr.). Den anden vinder valgte at forblive anonym.

Nabors køber endda ikke lottokuponer normalt. Han gik ind i en kiosk efter en kop kaffe og valgte bare helt spontant at snuppe en kupon med.

Efter at have overvundet de usandsynlige odds, og de særlige amerikanske gevinst- og skatteregler, endte Ed Nabors med at kunne putte omkring $80 millioner i lommen.

Hvad skulle han så bruge pengene til? “Jeg skal på fisketur,” lød svaret, men der blev nu også plads i budgettet til en ny fiskebåd og til at betale huslånene ud for alle børnene.

Generelt har Georgia været heldige i de landsdækkende amerikanske lotterier. Små tre år tidligere den 17. april 2002 gik 20-årige Erika Greene, kontordame for et telefirma, ind på en Texaco-tankstation og købte sit livs første lottokupon for den fyrstelige sum af $10.

Kuponen viste sig at være én af tre vinderkuponer i Big Game Lottery, hvor præmiepuljen havde sneget sig op på $325 millioner (omkring 1,9 mia. dkr.)

Efter alle afgifter var betalt, beløb Greenes andel sig til $58,9 millioner. Et anseeligt beløb for en kvinde, der ikke engang var gammel nok til at fejre gevinsten med et glas champagne.

erika greene biggest lottery wins

Som 20-årig vandt Erika Greene $58,9 millioner, da hun købte sit livs første lottokupon.

Efter hun havde fået udleveret den på alle måder store vindercheck, udtalte Greene til pressen; ”Jeg er stadig i chok. Jeg har endnu ikke fattet det. Jeg ved, der må være noget galt.”

Hvad skulle hun så bruge pengene til? ”Jeg vil investere dem og bruge dem klogt,” lød svaret, og hun fortsatte, ”Jeg vil ikke arbejde, nej. Jeg investerer, og får pengene til at arbejde for mig.”

Colin-and-Chris-Weir

I juli 2011 blev Colin og Christine vindere af den største europæiske lottogevinst nogensinde, da de sikrede sig £161.653.000 i EuroMillions.

Da Colin og Christine Weir blev gift engang i begyndelsen af 1980’erne, havde de ingen anelse om, at de 30 år senere skulle befinde sig på Sunday Times’ liste over Storbritanniens rigeste personer – lige foran Ringo Starr fra Beatles og Sir Tom Jones.

Fru Weir beskriver den aften, der tikkede £161.653.000 (ca. 1,5 mia. dkr.) ind på bankbogen:

“Vi havde som så mange gange før siddet foran tv’et og set CSI og den slags. Omkring midnat ville jeg i seng, men jeg skulle bare lige tjekke EuroMillions-tallene på tekst-tv i vores soveværelse, inden jeg lagde mig til at sove – vi havde købt fem kuponer, nu da jackpotten var blevet så stor. Jeg satte cirkler om de tal, vi havde rigtige, men det gik ikke så godt. Så på den femte linje begyndte cirklerne pludselig at hænge sammen. Jeg havde ramt dem alle, men jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg gik dem igennem tre eller fire gange mere, inden jeg gik ned for at finde Colin.”

55-årige Christine Weir arbejdede som psykiatrisk sygeplejeske, mens 64-årige Colin Weir havde arbejdet som kameramand og studio manager i 23 år.

Nu har de flere penge end familien Beckham og har købt et palæ til sig selv og biler til alle deres venner. De har også oprettet deres egen velgørenhedsorganisation, Weir Charitable Trust, der støtter lokalsamfund og socialt arbejde i Skotland.

Weir-familien har så sent som i år været på forsiderne igen, da de donerede £3 millioner (ca. 28 mio. dkr.) til Yes Scotland, kampagnen for skotsk uafhængighed fra Storbritannien.

Læs også artiklen om gadefejeren fra Camden, London, der vandt £4.570.887 (ca.43 mio. dkr.) og alligevel dukkede op på arbejde dagen efter.

Francisco Delgado Rodriguez arbejdede i familiens bageri i Pilas, Spanien, da han vandt £105.892.179 (ca. 1 mia. dkr.) i EuroMillions.

Francis Delgado Rodríguez Euromillions winner

Francis Delgado Rodríguez sagde farvel til det hele, da han vandt £105.892.179 i EuroMillions

Hvad, der siden skete med Señor Delgado, står dog hen i det uvisse. Kort efter gevinsten var i hus, lukkede bageriet, der ellers havde været i familiens eje gennem generationer, og familien Delgado forlod byen.

Rygterne siger, at familien i dag bor i Miami, Florida, men Delgado er også blevet set i Sevilla, hvor han cruiser omkring i en skinnende blå Porsche, når han ikke hygger sig i sit 1,2 millioner euros palæ.

virginia-couple-wins-lottery-300x225

Calvin og Zatera Spencer vandt den store gevinst tre gange i træk – på én måned

De fleste af os drømmer om at vinde i lotto bare en enkelt gang i vores liv, men Calvin og Zatera Spencer fra Portsmouth, Virginia glemmer nok aldrig marts 2014, hvor de vandt tre gange i træk.

Den usandsynlige winningstreak begyndte 12. marts, hvor familien Spencer overvandt odds på 1 til 5.153.633 og vandt $1 million (ca. 5.8 mio. dkr.) i Powerball.

26. marts havde de så valgt den interessante kombination 6-6-6-6 i spillet Pick 4, og da lige netop disse fire tal blev trukket ud, røg der yderligere $5.000 ind på kontoen – eller det burde der. Calvin og Zatera havde imidlertid investeret i ti enslydende kuponer, så den samlede gevinst blev på $50,000 (knap 300.000 dkr.)

Som afrunding snuppede familien Spencer så lige endnu $1 million den følgende dag i $100 Million Cash Extravaganza.

Det er historier som disse, der får os til at trodse de håbløse odds og den sunde fornuft og blive ved med at købe lottokuponer år ud og år ind.

Der er jo nogen, der skal vinde, og hvem ved om den næste store lottovinder sidder foran din computerskærm lige nu...

Hvad vil du bruge pengene til, hvis du vinder i lotto? Fortæl os om dine drømme i kommetarafsnittet nedenfor.