Tro det eller lad være? Fantastiske fakta om Las Vegas

Hvad ved du egentlig om Las Vegas? Alle ved selvfølgelig, at byen er verdens spillehovedstad, og at den er placeret midt i Nevadas ørken, men den rummer så meget mere, og ikke alt, der sker i Vegas, bliver i Vegas. Vi har fundet en række spændende fakta, der er for gode til at lade gå i glemmebogen.

I 2004 gik en spiller ind på Plaza Casino i Vegas, satsede 135.300 USD på ét spil på rouletten – og vandt 270.600 USD.

Ashley-Revel

Ashley Revell satte alt på et bræt – og vandt!

I 2004 satsede engelske Ashley Revell bogstavelig talt alt for at vinde den store gevinst. Han solgte alt, hvad han ejede, herunder sit tøj, rejste til Las Vegas og gik ind på Plaza Casino. Her satte han samtlige sine 135.300 USD på rød på rouletten. Kuglen landede på rød 7, og Reveil fik udbetalt 270.600 USD. Han gav croupieren 600 USD i drikkepenge og forlod øjeblikkeligt casinoet.

 

I 1950'erne kunne turister i Las Vegas nyde synet af atombombetests i ørkenen.

las-vegas-atomic-bomb

Tilskuere betragter en atomprøvesprængning i Las Vegas’ ørken.

Før Las Vegas blev verdens underholdningshovedstad, tiltrak byen sine turister med muligheden for at se atomprøvesprængninger på nært hold. Overjordiske prøvesprængninger blev forbudt i 1960’erne, men siden da har flere end 10.000 mennesker modtaget over en halv milliard dollars i kompensation fra den amerikanske regering pga. strålingsrelaterede sygdomme.

 

I 1964 var en rig forretningsmand så bange for atomangreb, at han byggede et palæ på 1.500 m2 i Las Vegas’ undergrund.

underground-home-las-vegas

Inde i det underjordiske palæ

Girard B. Henderson var en velhavende forretningsmand, der var frygtelig bange for atombomber. I 1964 opførte han derfor et 1.500 m2 stort palæ i Las Vegas’ undergrund. Hans underjordiske bolig er udstyret med både swimmingpool, to jacuzzier, BBQ, kunstig græsplæne og gæstehus. Alt er selvfølgelig i 1960'er-stil. Uden for palæet kan belysningen indstilles, så den passer til solnedgang, dag, skumring og nat med blinkende stjerner.

 

Der lever mennesker i underjordiske tunneler i Las Vegas.

Neden under Las Vegas’ oplyste gader snor der sig et omfattende netværk af tunneller. De blev oprindeligt bygget for at forhindre oversvømmelser, men i dag huser de omkring 1.000 mennesker.

 

Las Vegas er den mest oplyste by på Jorden.

las-vegas-from-space

Las Vegas set fra rummet

Tokyo, New York og Shanghai oplyser nattehimlen, men ifølge NASA er Las Vegas den mest oplyste by på Jorden set fra rummet. Desværre forhindrer de mange udendørs lys også turisterne i Las Vegas i at nyde stjernehimlen om natten.

 

15 af verdens 25 største hoteller ligger i Las Vegas.

luxorlasvegas

Luxor Las Vegas – et af de største hoteller i verden

Du ved sikkert allerede, at der ligger et stort antal enorme og luksuriøse hoteller i Las Vegas. I alt kan Syndens by byde velkommen på 15 af verdens 25 største hoteller baseret på antallet af værelser (med mere end 65.000 hotelværelser). Luxor er et godt eksempel. Hotellet er en kopi af en egyptisk pyramide med en lysstråle, der skyder op i himlen.

Læs mere om de største casinoer i verden.

 

I Las Vegas er der ingen ure.

bellagio-casino

Indenfor på Bellagio Casino i Las Vegas; er det nat eller dag?

Se dig omkring på Las Vegas’ casinoer, og du finder ikke så meget som skyggen af et ur. Hvorfor? Casinoerne i Las Vegas gør alt, hvad de kan, for at få spillerne til at miste tidsfornemmelsen og blive ved spillebordene. Andre tricks er f.eks. ingen vinduer, gratis alkohol og en labyrint-lignende indretning, der gør det vanskeligt at finde ud.

 

Las Vegas Strip og næsten alle de mest kendte casinoer er placeret uden for Las Vegas.

paradise-nevada

Var du klar over, at de fleste af Las Vegas’ største turistattraktioner rent faktisk ikke ligger i Las Vegas? Teknisk set ligger såvel Las Vegas Strip som de fleste af Las Vegas’ mest populære casinoer nemlig i den noget mindre by Paradise. 

 

Michael Jackson planlagde at bygge en 15 meter høj robotkopi af sig selv, der skulle kunne moonwalke gennem Vegas’ ørken.

michael-jackson-robot

Michael Jacksons hotel og moonwalkende robot

Tilbage i 2007 dukkede der historier op om, at Michael Jackson ville bygge et hotel og en 15 meter høj robotkopi af sig selv, der skulle strejfe omkring i Nevadas ørken uden for Las Vegas. Når turister landede i Las Vegas’ McCarran Airport skulle robotkolossen være det første de så og på den måde gøre reklame for Jacksons hotel. Som så mange af Jackos skøre idéer kom der dog aldrig noget ud af planerne.

 

Lotterier er ulovlige i Las Vegas.

lottery

Ikke i Nevada!

På trods af sin status som verdens spillehovedstad, er lotterier ikke tilladt i Las Vegas. I henhold til artikel IV, Sek. 24 i Nevadas forfatning; "Intet lotteri skal blive godkendt af denne stat, ej heller skal det være tilladt at sælge lodsedler." Sandsynligvis eksisterer loven, så flere mennesker bruger penge på casinoerne.

 

Det kostede 8,2 mia. USD at bygge Harmon Hotel i Vegas, men det bliver revet ned uden nogensinde at have taget imod en eneste gæst.

Plans Underway To Demolish The Harmon Hotel

Harmon Hotel

I CenterCity Las Vegas ligger det 1.551.500 m2 store og 49 etager høje Harmon Hotel udført i skinnende blåt glas. I 2013 afgjorde en dommer, at hotellet er strukturelt usikkert og godkendte, at hotellet bliver revet ned formedelst 30 mio. dollars, før så meget som en enkelt gæst har checket ind.

 

Casinoerne i Vegas tillod ikke Sammy Davis Jr. at bo på deres hoteller, og de krævede, at han opholdt sig udenfor i pool-området mellem hans optrædener.

rat-pack-vegas

The Rat Pack i Vegas

Tilbage i 1950'erne var Sammy Davis Jr. ofte hovednavn i Vegas sammen med sine kolleger i The Rat Pack, Frank Sinatra og Dean Martin. På daværende tidspunkt opretholdt casinoerne dog stadig adskillelsen mellem sorte og hvide, og ligesom alle andre sorte kunstnere kunne Sammy Davis Jr. ikke bo på byens hoteller. Han kunne end ikke få et omklædningsrum, og han måtte derfor vente udenfor ved poolen mellem sine optrædener.

 

Med en højde på 167,6 meter og plads til 40 personer i hver kabine står verdens højeste pariserhjul i Las Vegas.

I 2014 nåede Las Vegas Strip nye højder, da High Roller – verdens højeste pariserhjul bød sine første gæster velkommen. Efter at have været 3 år undervejs byder pariserhjulet nu på 28 kabiner, der hver især kan rumme op til 40 personer. Fra High Rollers toppunkt 167,6 meter oppe i luften kan gæsterne så nyde en 360 graders udsigt over byen. High Roller kan bookes til både fester, forretningsmiddage og sågar bryllupsceremonier.

Det var vores liste med fakta om Las Vegas. Fortæl os endelig, hvad du synes, og hvad der kom mest bag på dig? Du er også velkommen til at dele evt. fakta, du mener burde have været med på listen. Deltag i diskussionen nedenfor i afsnittet for kommentarer.

 

 

OM SKRIBENTEN

Jeg har fået casino verdenen ind med blodet fra min far, som altid yndede at gå på casino for at prøve lykken, mens han nød et par spil. Det har selvfølgelig medført at jeg selv har fået en stor passion for denne legitime underholdningsbranche, og jeg glæder mig til at kunne dele min viden og erfaringer med dig. Jeg skriver alt fra tips & tricks til anmeldelser af en lang række forskellige casino spil.

X