Dengang…

Mens der i gamle dage blev åbnet op for landbaserede casinoer andre steder i Europa, var man i Danmark mere tilbageholdende, og man så ikke på spil med venlige øjne. Det danske samfund i gammel tid, havde af moralske grunde stor modvilje mod spil i alle former og udsmykninger. Religionen lagde fra tidernes morgen en moralsk dæmper på udførelsen af mindre fine pengeoperationer, og der hang et odiøst skær over alskens spil.

Historien om casinoer er lang, og der kom til at gå omkring 300 år, før Danmark i 1990 fulgte Italien i hælene med sine første landbaserede casinoer.

klasselotteriets gamle logo

Det betyder dog ikke, at vi slet ikke har engageret os i spil i Danmark igennem tiderne. Selve Danmarks spillehistorie strækker sig hele vejen tilbage til omkring 1719, hvor Danmarks første klasselotteri så lyset.

Udbuddet siden dengang har dog været overraskende lille, og har siden 1948 primært været domineret af Dansk Tipstjeneste, der senere skiftede navn til det vi i dag kender som Danske Spil.

EU-Kommissionen satte dog en stopper for Danske Spils monopolagtige status, ved mere eller mindre at presse Danmark til at vedtage en ny spillelov i 2010, der gjorde online casino lovligt. EU-Kommissionen mente, at det er i strid med reglerne på det indre marked, at Danske Spil stort set kan opføre sig som de vil, og samtidig ikke have nogen reel konkurrence fra andre på markedet – og alt dette under påskud om, at Danske Spil sørger for at forhindre Ludomani, mens de dog selv bruger 170 millioner danske kroner årligt på at reklamere for diverse spil.

Og nu…

I dagens Danmark, er det Spillemyndigheden, der står for varetagelse af tilladelser til drift af landbaserede casinoer i Danmark, hvor der førhen var en sag for Justitsministeriet.

Spillemyndigheden er ansvarlig for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark, så spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil. Spillemyndighedens står for overvågning og kontrol med spilmarkedet samt administration af og udstedelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino, almennyttige lotterier, spilleautomater, landbaserede kasinoer og offentlige pokerturneringer. Desuden fører Spillemyndigheden tilsyn med Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet A/S.

I dansk casino historie i dag, findes der 6 landbaserede casinoer, og et casino på DFDS’ Oslo færge Pearl Seaways. For tiden er det ikke muligt at søge om tilladelse til drift af casino, men når en af de nuværende tilladelser bliver ledig (hver tilladelse gælder 10 år), vil den blive udbudt i det tilfælde, at det samme casino ikke ønsker at forny tilladelsen. Spillemyndigheden har dog givet tilsagn om, at der kan åbnes to nye casinoer i Tivoli, og på DFDS´ Oslo færge Crown of Scandinavia. Adskillige krav og forhold skal dog godkendes, før de kan åbnes.

Åbningen af de første landbaserede casinoer i Danmark

hesteveæddeløb på travbanen i dyreparken

Det første landbaserede casino i Danmark menes at være Casino Marienlyst i Helsingør. Det ligger i forbindelse med Hotel Marienlyst, som oprindeligt hed Marienlyst Kur- og Søbad, og åbnede i 1859. Hotellet blev frekventeret af Europas konger og fyrster, men blev for lille, og i 1902 blev det nuværende hotel bygget. I denne forbindelse gav den daværende kronprins af Danmark tilladelse til oprettelsen af et casino. Dengang var det dog kun det traditionelle hestevæddeløb, der kunne spilles på, hvorimod vores italienske venner allerede havde været i gang i et par hundrede år.

De første landbaserede casinoer i Danmark fik licens i oktober 1990 af Justitsministeriet, og det første til at åbne dørene var Casino Munkebjerg, der eftersigende åbnede dørene blot 2 timer før Casino Copenhagen.

Danmarks casino historie er altså forholdsvis kort, og i de nu 24 år, hvor landbaserede casinoer har været tilladte, er der reelt kun blevet udstedt 7 licenser med to mere i sigte.