Sådan er livet for verdens rigeste kasinoejere

Når det handler om at tjene penge som en professionel, så er kasinomogulerne de rene eksperter. Disse fyre tjener kassen (vi snakker om $32 mio. om dagen), og det eneste der skyder højere i vejret end deres stakke af kontanter er deres kasinoresorts, der er flere mia. dollars værd. Verdens rigeste kasinoejere tjener masser af penge og hører til blandt verdens rigeste. Her er en oversigt over nogle af de rigeste kasinodirektører.

Sheldon Adelson - adm. direktør for Las Vegas Sands

sheldon-adelson

Adm. direktør for Las Vegas Sands Sheldon Adelson er god for $39 mia. og tjener i gennemsnit $32 mio. dollars om dagen.

Når vi snakker kasinomoguler er ingen større end Sheldon Adelson. Adelson er grundlægger og adm. direktør for Las Vegas Sands og tjener i gennemsnit på $32 mio. om dagen på hans blomstrende erhvervsvirksomheder. Adelsons Las Vegas Sands-selskab er mere værd end alle amerikanske kasinoer tilsammen.

I dag er denne selvgjorte milliardær god for $39 mia., men han voksede op i en fattig familie i Boston. Her startede han i en alder af 12 år sin første virksomhed som avissælger. Han har aldrig færdiggjort college, men endte med at blive millionær i en alder af 30. Adelson startede sin karriere i kasinoindustrien tilbage i 1988 da han købte Sands Hotel and Casino i Las Vegas, der dengang var tilholdssted for fyre såsom Frank Sinatra og Dean Martin.

Adelsons kasinoer omfatter det berømte venetianske Casino Las Vegas, der er en kopi af den italienske by Venedig, komplet med kanaler og gondolbåde. Han ejer også Venetian Macao Casino Resort i Macau, Kina, der er verdens største kasino, samt Marina Bay Casino i Singapore, Palazzo Casino Resort i Las Vegas, Sands Expo og Convention Center i Las Vegas og Sands Casino i Betlehem, Pennsylvania.

Udover det imponerende gambling-imperium, der strækker sig fra USA til Asien, fungerer Adelson også som politisk aktivist og filantrop ligesom han ejer den israelske avis Israel Hayom.

Dr. Lui Che Woo - formand for Galaxy Casino

lui-che-woo

Det er ikke så underligt at han smiler! Med en nettoformue på $21 mia. er dr. Lui Che Woo på nuværende tidspunkt Asiens næstrigeste mand.

Den næste på listen er en 82 år gammel kasinoejer, der først for nylig trådte ind i branchen. Dr. Lui Che Woo kommer oprindeligt fra Jiangmen i Kina og er på nuværende tidspunkt Asiens næstrigeste mand med en nettoformue på $21 mia. Denne læge opbyggede først sin formue ved at udvikle multinationale virksomheder, der handlede med ejendomme, underholdning, fritid og byggematerialer samt hoteller med mere end 20.000 medarbejdere i både Hongkong, Kina, Macau, Sydøstasien og Nordamerika.

Først i 2011 trådte den ældre herre ind i Macaus gaming-industri, da hans firma åbnede Galaxy Macau Casino and Hotel. Dette kombinerede hotel og kasino er $2 mia. værd og har 2.200 værelser, 50 restauranter og 450 spilleborde samt en kunstig strand og bølgebassin.

Hvad gør lægen med alle sine penge når han ikke driver sin milliardvirksomhed? Denne kasinobaron har skabt sig et navn som fornem filantrop, og han bruger en stor del af sin tid på at udvikle ​​medicinsk behandling og uddannelse.

Stanley Ho (Ho Hung Sun) - kongen af Macau

stanley-ho

I 40 år havde Stanley Ho monopol på Macaus gambling-industri efter at have vundet en eksklusiv lovlig licens til at drive samtlige spillevirksomheder.

Næste herre på vores liste stammer også fra Fjernøsten. Igennem de sidste 40 år har Stanley Ho stået i spidsen for verdens største spilleby; dette takket være en licens, som regeringen tildelte ham, og som gav ham eneret til at drive samtlige kasinoer i Macau. Selv om Ho ikke længere ejer denne eneret, så kontrollerer han stadig 15 af Macaus 18 kasinoer. Det er ikke uden grund han kaldes for "kongen af Macau"!

Denne kasinomagnat er en ældre herre på 92 år, og hans livshistorie er som noget fra en film. Han er født i Hongkong og ankom til Macao efter den japanske invasion, da Anden Verdenskrig brød ud. Her blev han i en alder af blot 22 år partner i et import- og eksportfirma! Under Anden Verdenskrig fortsatte Ho med at tjene penge ved at smugle luksusvarer over den kinesiske grænse.

I 1960 trådte Stanley Ho ind i spilleindustrien efter at have vundet den offentlige licitation på Macaus spillemonopol. Siden da har han opbygget en enorm formue på fast ejendom, bankforretninger og turisme i både Macao og Asien. Han har dog også haft tid til at få hele 17 børn med 4 forskellige kvinder, som han alle kalder for sine koner (polygami forblev lovligt i Hongkong frem til 1971).

I dag har Ho en nettoformue på et sted omkring $4,8 mia., der omfatter $3,5 mia. fra hans Casino Lisboa, der er verdens mest indbringende kasino. Hans spillevirksomhed omfatter ligeledes kasinoer, hundevæddeløb, lotterier og hestevæddemål foruden snesevis af ejendomme over hele Asien.

Steve Wynn - adm. direktør for Wynn Resorts

Steve_Wynn

Da Steve Wynn åbnede The Mirage Casino i 1989 var det Las Vegas' eneste kasino med et gennemført tema. I dag er han god for $4 mia.

Las Vegas ville se anderledes ud hvis det ikke havde været for vores næste kasinomagnat Steve Wynn. Wynn er bestyrelsesformand og adm. direktør for Wynn Resorts, og det er ham der byggede spillebyens første kasino med et gennemført tema. I dag har hvert eneste kasinoresort i Las Vegas sit eget tema, men da The Mirage blev opført tilbage i 1989 var kasinoet det første af sin slags med et polynesisk tema, komplet med en vulkan der kunne gå i udbrud. Opførelsen af The Mirage Casino var startskuddet til et sandt byggeboom på hovedgaden Las Vegas Strip, der kostede intet mindre en $12 mia.

Wynn fortsatte med at bygge nogle af verdens mest velkendte kasinoresorts, herunder Golden Nugget, Treasure Island, Bellagio Casino Hoteller, Wynn og Encore. Det var også ham, der bragte Cirque du Soleil til Treasure Island Casino, og det blev byens første faste show.

Steve Wynn råder over en nettoformue på omkring $4 mia. og hører uden tvivl til i toppen på listen over de rigeste adm. kasinodirektører. Hvad bruger han alle sine penge på? Han samler på fin kunst herunder værker af Paul Cézanne, Paul Gauguin, Vincent van Gogh, Julian Hatton, Édouard Manet, Henri Matisse, Pablo Picasso, Andy Warhol og Johannes Vermeer. Wynn har også figureret i sladderspalternes overskrifter efter uenigheder med folk såsom George Clooney og Joe Francis, der står bag Girls Gone Wild, hvor Wynn dog vandt $40 mio. i en retssag om bagvaskelse.

James Packer - formand for Crown Limited

james-packer

James Packer har en nettoformue på $6,6 mia. og ejer kasinoer i Australien, Macau, USA, Filippinerne, Sri Lanka og Storbritannien.

Den australske forretningsmand James Packer fortjener uden tvivl sin titel som en af ​​verdens rigeste kasinoejere. James Packer er søn af den afdøde mediemagnat Kerry Packer, og selvom han arvede en formue har han brugt det meste af sin karriere på at opbygge et verdensomspændende gambling-imperium. Han ejer Crown Limited der er en af ​​Australiens største underholdnings- og resortgrupper, som er over $11 mia. værd og som omfatter Crown-kasinoer i både Melbourne og Perth i Australien.

Ud over at eje kasinoer "down under" ejer Packer også Crown Casino Sri Lanka, Aspinalls Casino i Storbritannien, Betfair onlinekasino og Cannery-kasinoer i Nevada og Pennsylvania i USA. Han ejer desuden 33,7% af den Macau-baserede gaminggruppe Melco Crown, der råder over City of Dreams Casino i Macau, City of Dreams Casino i Manila og Altira Macau Hotel and Spa.

Packer har aldrig gået på universitetet; til gengæld har han arbejdet som "jackeroo" på en kvægstation. Og han har vist lært noget af at vogte får og kvæg, for i dag har denne kasinomagnat en nettoformue på $6,6 mia. hvilket gør ham til Australiens tredjerigeste mand. Han har tilmed optrådt i de kulørte ugeblade på grund af en meget omtalte affære med Victorias Secret-supermodellen Miranda Kerr.

Kunio Busujima - stifter og formand for Sankyo

Kunio-Busujima

Kunio Busujima er god for $6 mia. og grundlægger af og formand for et af Japans største selskaber for Pachinko-maskiner.

Når man tænker på, at kasinoer er ulovlige i Japan, så kan det komme som lidt af en overraskelse at Kunio Busujima er med på vores liste over de rigeste kasinoejere. Men selvom Japan endnu ikke har legaliseret kasinoer, så findes Pachinko-haller over hele landet, og de fungerer på nogenlunde samme måde som kasinoer. Så selv om Busujima ikke ejer et kasino, så har han tjent sin milliardformue som grundlægger af og formand for en af ​​Japans største producenter af Pachinko-spillemaskiner.

Har du aldrig hørt om Pachinko-maskiner? Denne spilleautomat er Japans svar på den vestlige spilleautomat, og den findes over hele landet. Spillet ligner en lodret pinball-maskine hvor spilleren skyder små kugler op, der dernæst falder ned gennem maskinen over en skov af små stifter. Spilleren vinder præmier når kuglerne lander i visse områder. Denne enkle maskine har indbragt Busujima en hel del penge, og efter sigende er han god for $6 mia.

 

Læs mere om Pachinko og andre kasinospil fra Fjernøsten i artiklen VegasMaster’s Ultimate Casino Guide on Asian Games.

OM SKRIBENTEN

Som casino spil entusiast, har jeg brugt flere år på at studere forskellige casino spil samt casino industrien som helhed. Jeg tror det er vigtigt at forstå at casino spil industrien er en legitim underholdningsbranche. Ved at informere offentligheden om hvordan et casino fungerer, samt den individuelle mekanik af forskellige spil, håber jeg at kunne inspirere mennesker og give dem en større forståelse og niveau af nydelse når de spiller på casino.

X